Digital interessevaretagelse

Disciplinen digital interessevaretagelse er ny. Men en række danske organisationer er lige nu ved at knække koden til at pleje interesser, få mere medietid, flytte holdninger hos beslutningstagere og bevæge sig helt ind i lovforslag og regeringsgrundlag. Nogle gange sker det direkte på Twitter, Facebook og LinkedIn og andre gange ad omveje, hvor effektiv brug af sociale og digitale medier bevirker, at virksomheden eller organisationen er endog meget svær at komme uden om i lovarbejde og beslutningsgange. Digital Interessevaretagelse - en håndbog til at få indflydelse leverer grundintroduktionen til, hvordan din organisation kommer i gang med at bedrive digital interessevaretagelse. Hele vejen fra at lave strategi, over taktiske værktøjer og til selve udførelsen, de små teknikker og kampagnerne. Bogen leverer en række nye modeller og værktøjer til vejen fra at bygge platforme rigtigt op og til alle teknikkerne til at flytte mennesker, beslutningstagere og dagsordner med digitale og sociale medier.

Genre: 

Pris: 

300,00 kr.

ISBN: 

9788793063723

Forfatter

Benjamin Rud Elberth

Benjamin Rud Elberth er direktør og digital rådgiver i bureauet Digitaltaktik.dk, der bl.a. rådgiver danske organisationer, ministerier og politikere. Benjamin har arbejdet med og rådgivet om interessevaretagelse og digital interessevaretagelse som digital chef for Socialdemokraterne, for politiske partier, ministerier, interesseorganisationer og virksomheder og som digital chef i kommunikationsbureauet Geelmuyden Kiese. benjamin har udformet digitale Pubic Affairs-strategier og -taktikker for en række brands.