Aquatiques

Aquatiques er det franske begreb for ”det, der relaterer til vand”. Aquatiques rummer en serie fotografier taget med undervandskamera i både hav, sø og diverse pools, hvor vi møder ”en ubestemmelig underverden, hvor skygger bliver til lys og lys til mørke.”

Ordene er fra forordet, skrevet af tidligere leder af Museet for Fotokunst i Odense, Finn Thrane. Han skriver videre: ”Der er vandnymfer omkring os, tilsyneladende mange og forskelligartede, legende, tumlende som delfiner, nogle med slanke grønligt lysende lemmer andre tungere og bulede…” Aquatiques billeder, der alle er holdt i negativ og dermed komplementære farver i forhold til den virkelige verden, er blevet til over en årrække i forskellige undervandsmiljøer og med en række medvirkende kvinder, der i alder spænder fra 20 til 75 år. Idéen opstod i forbindelse med nogle testoptagelser under vand til en dansk spillefilm, hvor Jørgen Johansson blev fascineret af det næsten vægtløse og for det meste skjulte univers under vand, hvor kroppe i alle størrelser pludselig bevæger sig graciøst og frit.

Jørgen Johansson har tidligere udstillet på Charlottenborg, Den Frie, Museet for Fotokunst, Overgaden, Scottish National Portrait Gallery, Galleri Øckenlund m.m.

 

 

 

Genre: 

Pris: 

345,00 kr.

ISBN: 

9788793063884

Forfatter