Den generøse leder

Den gode leder møder sine medarbejdere dér, hvor de er, ud fra deres ambitioner, kompetencer og behov. Den generøse leder omhandler det gode lederskab, det gode arbejdsmiljø og den gode arbejdsdag.

Den generøse leder er skrevet af århusianske Finn Havaleschka og handler om, at alle parter, lederen såvel som den ledede, skal kunne gå glade hjem efter en travl og helst også spændende og lærerig arbejdsdag - og glæde sig til at komme tilbage den næste dag. Lederen har et stort ansvar for sine medarbejderes trivsel og gode arbejdsmiljø, men står selvfølgelig ikke alene med det ansvar. Den ledede, medarbejderen, har et medansvar. Det er bogens præmis. Ligesom lederen må lære at møde sine medarbejdere dér, hvor de er, må medarbejderne også lære at møde deres leder dér, hvor han eller hun er - ud fra hans eller hendes ansvar, kompetencer og personlighed.

Ud fra disse forudsætninger henvender Finn Havaleschkas bog sig både til lederen og den, der bliver ledet. I Den generøse leder vil du finde en masse ideer, modeller og værktøjer, som hjælper alle parter til at gå glade hjem fra arbejdet - hver dag.

 

 

Genre: 

Pris: 

299,00 kr.

ISBN: 

9788793063761

Forfatter

Finn Havaleschka