DRUKnet

”Hun var efterhånden dyngvåd. Var det normalt at sidde på en bænk i øsregnvejr og drikke vodka af en drikkedunk i stedet for at cykle hjem og skifte til tørt tøj? Nej det var ikke normalt, det var sygt!” Ea er alkoholiker og viklet ind i et net af løgne, afmagt, skyldfølelse, afsløringer og nederlag.

Hun føler sig anderledes og rådvild, men med støtte fra Thor bevæger hun sig ind i behandlingsjunglen, hvor hun kommer i ’vridemaskinen’ og møder personer og skæbner, som ændrer hendes tilværelse totalt.

I DRUKnet møder hovedpersonen Ea andre alkoholikere, som fortæller deres gribende, og til tider, barske historie(r). Men der er også plads til humor og ironi som for eksempel ’Lille Lars,' der har brugt det meste af sin fædrene arv på en meget fugtig charterrejse: ”Var det sjovt?”

 ”Det ved jeg ikke, jeg kan ikke huske en skid,” siger han. ”Men nu er det slut, i dag drikker jeg ikke, jeg strikker!”

 

Genre: 

Pris: 

199,00 kr.

ISBN: 

9788793063969

Forfatter

Inge Brændstrup

Inge Brændstrup, født 1940 i Aarhus, har et langt og afvekslende arbejdsliv bag sig, som dameskrædder, signaloperatør, bankkasserer og kommunal sagsbehandler. Som pensionist har hun gennem nogle år haft frivilligt arbejde på et værested for misbrugere, ensomme og psykisk syge.

I 2015 udkom Inge Brændstrups første bog TIL SYVENDE & SIDST, som fortæller om syvtallets magi og indflydelse: