Er dette himlen

En kontroversiel biolog findes myrdet i sit hjem. Det viser sig hurtigt, at han har forbindelse til højreradikale kredse. En spion bliver sendt ind i de højrenationales rækker. Men da biologen også har været ansat i verdens største medicinalfirma, begynder sagen at blive kompliceret.

Europas forenede stater er en realitet. Miljøtænkning er på sit højeste, og udtryk som ny-økologi hører til dagens orden. Takket være den fremadstormende bioteknologi har tre multinationale koncerner vokset sig til en gigantisk størrelse. Verden nyder godt af den velstand, de har skabt, og mange af verdens store problemer synes at være løst. Men under overfladen er der svære udfordringer.

I Europas hovedstad, Union City, har en gruppe autonome ligget i strid med en af de mest berygtede højreradikale grupperinger. At disse højreekstreme så åbenlyst kan få lov til at operere, skyldes efter manges mening, at byens borgmester har en finger med i spillet. Samtidig popper en personlighed pludselig op i medierne. Sebastian Hox, leder af Værdibevægelsen, og han prædiker om fred og forsoning i Europa.

Er dette himlen er Nils Jacob Rey Henningsens tredje roman siden 2008, da han debuterede med 'Frede går amok'. I 2012 udkom 'Væk mig når jeg dør'. 

 

Genre: 

Pris: 

199,00 kr.

ISBN: 

9788793709270

Lignende bøger

Animatus

250,00 kr.

Philip M. Emrus er taget på en sidste rejse til Firenze. Den verdenskendte palæoantropolog er lige så skarp og åndsfrisk, som han altid har været.

A.R.

269,00 kr.

Krimi skrevet af Steen Harvig, hvor politiassistent Morten Krag må bag om tegnene A.R.

Forfatter

Nils Jacob Rey Henningsen

Oprindelig uddannet og ansat i it-branchen. Begyndte at skrive i 2004. Debuterede i 2008 med romanen 'Frede går amok' om computernørden Frede, der uden at vide det havner i it-kriminalitet. Hans anden udgivelse er romanen 'Væk mig når jeg dør'. Den udkom i 2012. Romanen handler om en stresset it-mand, som forelsker sig i en anorektisk pige.