Kommunikation på Roskilde Universitet 1978-2018

Den største uddannelse på RUC har nu eksisteret i 40 år og fejrer sig selv med denne bog om uddannelsens tilblivelse og udvikling.  Kommunikation hed i udgangspunktet i 1978 Medieuddannelsen. Begrebet faglig formidling var omdrejningspunktet. De studerende skulle lære at formidle deres andet fag, f.eks. historie, biologi eller socialvidenskab, m.fl. Lyd/dias, lyd og video var de populære medier, grupperne udtrykte sig i.  Midt i 1980’erne blev workshops rammen om produktion i medierne med skrift og billede samt brug af computere. Uddannelsen fik i løbet af 1990’erne vokseværk med stadig flere studerende. Medieværkstederne kunne ikke følge med. Uddannelsen påbegyndte en udvikling i retning af organisationers og virksomheders kommunikation. Strategisk kommunikation, interkulturel kommunikation, risiko- og krisekommunikation blev nogle af de nye områder, mens den faglige formidling fortsatte som mindre fremtrædende. Kommunikation anno 2018 er i dag en uddannelse i virksomhedskommunikation med fuld integration af de digitale og sociale medier

Genre: 

Pris: 

199,00 kr.

ISBN: 

9788793709089

Forfatter