Men vi har jo altid spist kød!

Er veganere fanatiske eller mangler kødspisere empati?

Bogen ”Men vi har jo altid spist kød!” har den aktuelle debat omkring veganisme og kødspisning som omdrejningspunkt. Forfatteren, Niels Kristian Kragh, har skrevet bogen i høj grad, fordi han ser et behov for en mere dyreetisk vinkel på at sadle om fra kødspisning til plantebaseret fødevarer. Bogen introducerer derfor de idéer, der ligger til grund for dyrs rettigheder og forklarer, hvorfor disse idéer har relevans i dag. 

Niels Kristian Kragh, som selv har været veganer i 15 år, fremlægger de argumenter, der i den daglige debat anvendes for at spise kød, og hvilke indvendinger der kan rettes imod disse.

- Først og fremmest håber jeg, at bogen kan være med til at få mere gang i debatten på en åben og nuanceret måde. Selvfølgelig vil jeg gerne vise, at der er gode dyreetiske argumenter for at undlade at spise kød. Men min vinkling er også at forholde sig til klima og sundhed, siger Niels Kristian Kragh.

Et vigtigt formål er desuden at forklare det strategiske aspekt ved veganisme, som bl.a. handler om, hvilken ret man har til at blande sig i andres valg af fødevarer, og hvordan det sker optimalt. 

”Men vi har jo altid spist kød!” argumenterer i retning af, at vi bør overgå fra en kødbaseret kost til en vegetabilsk, men bogen er ikke dømmende og kan fint læses af alle, der har interesse for dette emneområde, uanset om man er veganer, flexitar eller kødspiser.

Genre: 

Pris: 

199,00 kr.

ISBN: 

9788793709874

Forfatter

Niels Kristian Kragh

Født 1982. Cand mag i religionshistorie og samfundsfag (2011).

Har efterfølgende arbejdet som underviser på gymnasier og hf

Vegetar siden 2003, Veganer siden 2006.

Aktiv omkring dyrs rettigheder siden 2005, primært i foreningen Anima, hvor jeg bl.a. har deltaget i folderuddelinger. Jeg har desuden skrevet forskellige debatindlæg med dyreetik som fokusområde.

Deltog i programmet Debatten i 2018, som gik under titlen ”Skal vi droppe kødet?”