Temujin

Roman af Silja Bødker, der tager sit udgangspunkt i det nordlige Mongoliet, hvor vi følger Temujins rejse og kamp for at overleve, og hvor vi føres ind i en særlig kultur med blandt andet nomadetilværelse, krigsførelse og hverdagsliv.

Temujin er en stærk beretning, skrevet af Silja Bødker, der begynder ved floden Onon i det nordlige Mongoliet. Den foregår i det 12. århundrede, en tid, hvor man ikke skelner ven fra fjende. Klanerne er i strid med sig selv og andre folkestammer. De lever i frygt for overfald, drab og røverier. De mangler en khan, en leder. Temujin er ti år, da hans far bliver dræbt, og da hans mor nægter at ægte sin afdøde mands yngste broder, bliver hun og børnene som straf forladt af klaner og familie. Temujin er vild og utæmmet og forsøger selv på flere måder at overleve. Han bliver fanget og straffet, fordi han vil være kriger, men hans personlighed er så stærk og karismatisk, at nogle klanmedlemmer sætter deres liv på spil for at redde ham. Han er atten år, da han drager i kamp for at befri sin unge kone, der efter et overfald er frarøvet ham.




Temujin samler mænd omkring sig, træner dem i angrebstaktik og skinmanøvrer, der virkningsfuldt narrer fjenden, og senere opdeler han sin rytterhær i et genialt decimal-system. Han er den perfekte leder. Han lytter til sine mænd og får deres ubetingede troskab og underkastelse. Det bliver en tid præget af kampe, indtil han I Tigerens år 1206 bliver valgt og hyldet som verdens hersker og får sit kendte historiske navn Djengis Khan.

 

 

 

Genre: 

Pris: 

299,00 kr.

ISBN: 

9788793063570

Lignende bøger

Forfatter

Andre bøger af samme forfatter

VILDSKUD

279,00 kr.

Benene knækkede sammen under Ketil, der landede midt i savspånerne på gulvet under båndsaven, krøb sammen som en hund og rystede over det hele.