Vandgymnastik for alle

Instruktør Lisbeth Preil vejleder i vandgymnastik - en motionsform for alle. Danskere har i stigende tal taget vandmotion til sig i forskellige afskygninger. Øvelser i vand styrker ikke kun muskulaturen, men også balancen, bevægeligheden og hjerte- kredsløbet.

Det gælder, uanset om motionen foregår som fælles træning i hold eller individuelt ud fra de konkrete behov, den enkelte har for at forbedre nogle funktioner. Vandgymnastik er også anerkendt som en meget velegnet opvarmningsform for svømmere og andre atleter, fordi den smidiggør og styrker så mange forskellige led- og muskelgrupper. Dermed er det også en oplagt motionsform for alle, som døjer med led- og muskelproblemer og andre nedsatte funktioner, fordi de fleste vil opleve en forbedring af deres fysiske og psykiske velvære - og dermed en vej til bedre livskvalitet.


Vandgymnastik for alle er skrevet af den erfarne instruktør Lisbeth Preil og sætter fokus på vandgymnastikken som en skånsom træningsform for seniorer, ældre og andre med bevægeproblemer – men det er vigtigt at understrege, at ALLE kan være med.

Bibliotekernes lektør skriver blandt andet om Vandgymnastik for alle: "Inspirerende og pædagogisk vejledning til træning og øvelser i vand. For læsere som leder efter en skånsom træningsform... Der er en stigende interesse for træning i vand. Anskaffelse anbefales"  

 

 

Genre: 

Pris: 

199,00 kr.

ISBN: 

9788793063617

Forfatter