Registrering og lektørudtalelse

 
Hvis du ønsker det, kan Trykværket sørge for, at din bog bliver let at finde for boghandlere og biblioteker. Mod et mindre gebyr tilføjer Trykværket din bog et ISBN-nummer og sørger samtidig for, at den bliver registreret i Dansk Bogfortegnelse, så den kan søges og findes i nationalbibliografien, og i Bogportalen, hvor alle danske bøger bliver registeret.
 
Trykværket kan også sørge for, at din bog bliver sendt ind i to eksemplarer til lektørudtalelse ved DBC (Dansk BiblioteksCenter). Det kræver dog, at du som minimum køber ISBN og registrering gennem Trykværket.
 
En lektørudtalelse er en slags vejledning skrevet af en bibliotekar til landets biblioteker. De fleste biblioteker køber ind efter disse lektørudtalelser. Du skal dog være opmærksom på, at det er DBC’s egen afgørelse, om der kommer en lektørudtalelse på din bog. (Dansk BiblioteksCenter) varetager udelukkende opgaven at sende din bog ind til lektørudtalelse – ikke andet.
 
Hvis du også gerne vil have, at din bog skal kunne bestilles hjem og sendes til både private kunder og kunder i landets boghandler og internetboghandler, så kan Trykværket også sørge for det. Dette kræver dog, at du laver en salgs- og distributionsaftale med Trykværket og har en del af oplaget af din bog på lager hos Trykværket.