Salg, distribution og markedsføring

 
Er din bog en privat udgivelse, eller skal den kunne sælges? 
 
Du kan sagtens selv sørge for at sælge din bog og sende den rundt. Men du kan også få Trykværket til at hjælpe dig, så bogen kommer rigtigt rundt til de boghandlere og biblioteker, der ønsker at sælge din bog. Det kræver blot, at du har det med i din Forfatteraftale med Trykværket.
 
Har du det, sørger vi for, at din bog kan bestilles i Trykværkets egen webshop og bliver sendt ud til de kunder, der ønsker at købe din bog. 
 
Når du sælger dine bøger gennem Trykværket, modtager du 75 % af nettosalgsindtægterne, fratrukket den aftalte boghandleravance og distributionsbidrag på 8 %, mens Trykværket modtager
25 %.
 
Hvert kvartal får du en salgsopgørelse med en oversigt over, hvor mange eksemplarer der er solgt af din bog. Senest ved udgangen af samme måned får du udbetalt dine indtægter fra salg af bogen.
 
For at komme ud til boghandlerne skal du være opmærksom på, at du skal være parat til at give boghandlerne en avance for at sælge din bog. Boghandlerne skal helst have mellem 20 og 40 % i avance.
 
Trykværket samarbejder med Dafolo Lager i Frederikshavn, der er en af landets tre bogdistributører. Dine bøger bliver fragtet til Frederikshavn, lagt på lager dér. Hver gang, der kommer en bestilling på din bog, sørger Dafolo for, at bogen bliver sendt ud og ekspederet. Det koster 200 kr. halvårligt at have bøgerne på lager.