Ordliste

ISBN-nummer:
Et ISBN-nummer er et unikt identifikationsnummer bestående af 13 cifre, som de fleste bøger får tildelt og bliver trykt med.
 
PDF-fil:
et fil-format, som kan læses i programmet Adobe. Er velegnet til at sætte tekst og billeder sammen i.
 
Lektørudtalelse:
en vejledende og vurderende anmeldelse af en bog skrevet af bibliotekarer til bibliotekerne.
 
Korrekturlæsning:
en grundig gennemlæsning af et manuskript for at rette typisk sproglige og grammatiske fejl, før den endelige tekst sendes til tryk.
 
Pressemeddelelse:
en officiel beskrivelse af udgivelsen, der nogle gange omskrives af en journalist og trykkes som artikel i aviser, magasiner og online på eksempelvis blogs. En pressemeddelelse skal typisk indeholde en beskrivende overskrift, en kort manchet indeholdende hovedpointen med bogen og en brødtekst med en beskrivelse af bogens indhold. Til sidst i pressemeddelelsen skal informationer om titel, forfatter, design/omslag, forlag, sideantal, pris og ”læs mere”-links listes.
 
MyPressWire:
en online distributionskanal til udsendelse af pressemeddelelser.
 
Anmeldereksemplarer:
et eksemplar af din bog, du gratis stiller til rådighed for anmeldere, så de har mulighed for at anmelde din bog og på den måde skabe omtale omkring den.
 
Distribution:
har at gøre med den måde, din bog ender på hylderne hos eksempelvis bibliotekerne og boghandlerne. TRYKVÆRKET samarbejder med Dafolo i Frederikshavn, der er en af landets tre bogdistributører.
 
Prøvetryk:
en smagsprøve på hvordan din færdige trykte bog kommer til at se ud. Et prøvetryk er en god idé at få lavet, da du i så fald vil kunne nå at rette de sidste ting, hvis du ikke er tilfreds med bogens udtryk.
 
Omslagslayout:
udseendet på din bog udenpå, dvs. for- og bagside samt eventuelle flapper.
 
Indholdslayout:
udseendet på ”indmaden” i din bog, dvs. skrifttype/font/sats, illustrationer, papirtype mv.
 
Typografi:
har at gøre med det skriftlige udtryk i din bog, for eksempel skrifttypen på bogens titel, overskrifter, bagsidetekst og brødtekst.
 
Brødtekst:
den primære tekst i bogen, dvs. alt andet end billedtekster, bagsidetekst, tekst på bogens flapper og teksten i kolofonen.
 
Kolofon:
en kort tekst placeret forrest eller bagerst i en bog, der angiver oplysninger om bogens udgave og oplag, trykkested, trykkeår, forlag, ISBN-nummer og lignende.

Hyrdevænget 7 8310 Tranbjerg J +45 88 53 66 50 *Email*
.....